|

Body Zone Institute
Hvis du ønsker det bedste…
Behandling – Øreakupunktur – Træning – Fasteterapi
Behandling:
Jeg arbejder ud fra at skabe fri passage for energien i hele kroppen. Det er kroppen, som først gør opmærksom på, at noget er galt, og det er kroppen, som må lide konsekvenserne af alle vore handlinger og bekymringer. De konsekvenser ligger som spændinger, blokeringer og dermed smerter.
Vi arbejder hele kroppen igennem med fokus på din problematik. Jeg har arbejdet med Body sds systemet i mere end 10 år og har rigtig gode erfaringer.
Under behandlingen guides du til at bruge åndedrættet som hjælp til at slippe de dybereliggende årsager, der er lagret i krop og psyke. Derudover bruger jeg min indføling og en åbning af lymfesystemet til at sætte gang i de processer, der heler kroppen.
Helt overordnet går behandlingen ud på at få kroppen til selv at forstå, hvad den skal gøre for at få det bedre.
Gammel stress, træthed og ubearbejdede følelser kan sætte sig i maven, ryggen, nakken, ja hvor som helst i kroppen og give spændinger, som igen kan give smerter. Body Zone er en massageform, der hjælper kroppen med at løsne op og skille sig af med affaldsstoffer, så energien igen kan flyde frit igennem kroppen. Når den gør det, føler du dig frisk og har større overskud. Det særlige ved Body Zone er, at virkningen af behandlingen faktisk fortsætter, når du rejser dig efter endt behandling. Kroppen begynder at helbrede sig selv og regenerere, fordi massagen har skabt et flow i kroppen.
Du kan få hjælp til det meste. Ring gerne (helt uforpligtende) for at snakke om mulighederne.
Øreakupunktur:
”Fra øret til hjernen og ud i kroppen”. Det er den korte forklaring på den behandlingsform, som kaldes fransk øreakupunktur eller auriculoterapi, fordi øre hedder auriculua på latin.
Øret og dets hud virker som et føleorgan. Det har meget veludviklede forbindelser til hjernecentrene, som styrer det meste af, hvad der foregår i kroppen.
Øret afspejler et komplet billede af kroppen. Ved sygdom og ubalance er det respektive punkt på øret målbart ved punktsøgning, og punkterne de er ømme.
Øreakupunktur er en effektiv behandlingsmetode. Bl.a. til smertelindring. Det kan bruges alene, eller som supplement til anden behandling.
Udrensning:
Udrensning giver dig mere energi og overskud i hverdagen, sanserne skærpes, musklerne kommer i balance, forbrændingen justeres, og gigt og hudproblemer (herunder f.eks. psoriasis) reduceres.
Vi udsætter dagligt vores krop for forurening gennem indtagelse af fødevarer, der indeholder mange tilsætningsstoffer, sukker, kaffe, alkohol, tobak m. m.
Gennem udrensning afgiftes specielt tarmsystemet og leveren, hvorved fordøjelsen forberedes og næringsstofferne lettere kan optages i kroppen. Når fordøjelsen kommer i balance, vil det være lettere for mennesker, der er overvægtige, at tabe sig, og ligeledes vil det hjælpe undervægtige mennesker til at komme op på en mere normal vægt.
Kuren er et forløb på 24 dage, hvor du følger en speciel kostplan kombineret med tre dage, hvor du modtager den udrensende massage, som understøtter selve udrensningen.
Det eneste tidspunkt, hvor du ikke kan arbejde under kuren, er de tre dage, hvor du får massagen. Disse kan lægges i forbindelse med en weekend.
Udrensningens forløb:
Udrensningen starter med en nedtrapningsperiode på 10 dage, hvor du følger en kostplan bestående primært af vegetabilske fødevarer. Før start bliver der udleveret en liste over fødevarer, der Ikke må indtages i ned - og optrapningsperioden. Der vil endvidere blive udleveret forslag til madplan samt opskrifter til inspiration.
Dernæst er der 4 udrensningsdage, hvor kosten udelukkende består af grøntsagssaft og bestemte slags teer.
Den første af disse dage gennemfører du på egen hånd. De næste tre dage er de egentlige massagedage, hvor du modtager udrensende massage på forskellige områder af kroppen.
Efter faste/massagedagene følger 10 dages optrapning med samme kostplan som i nedtrapningsperioden.
”Hvad hjælper udrensningen på?”
Udrensning hjælper bl.a. på fordøjelsesproblemer, vægtregulering, hudproblemer, fysiske skader, balance i kroppen, stress, søvnbesvær og mangel på energi.
Hvem har gavn af en udrensning/faste?
Alle voksne mennesker kan få en positiv effekt af kuren, særlig mennesker med tarmproblemer (som f.eks. forstoppelse og diaré), fordøjelsesproblemer eller mennesker som lider af en oppustet mave, hudproblemer (såsom psoriasis), allergi, en ”sød tand”, der giver ophobning af affaldsstoffer og ømme led og bindevæv. Det hjælper også mennesker som ønsker vægttab eller har lav energi eller stress.
Man kan melde sig enkeltvis eller to ad gangen.
Man skal ikke faste hvis man er gravid, ammer, syg eller psykisk ustabil. Børn skal heller ikke faste.
Body-sds terapeut Luna Kellie Andreasen Ring på tlf.: 21 261 262 for tidsbestilling.
Læs mere på: www.body-zone-institute.dk

|